Fra fastlåste samspilsmønstre til følelsesmæssig nærhed og kontakt – en intro workshop i emotionsfokuseret parterapi
Vil du gerne i gang med at lave parterapi, men har brug for viden og inspiration til at komme godt i gang? Arbejder du allerede med parterapi og ønsker du at udvikle dig indenfor emotionsfokuseret terapi? Eller er du allerede uddannet i emotionsfokuseret parterapi, men trænger til et brush-up på det grundlæggende? Så kom med den 5. og 6. november 2026, hvor vi vil have fokus på de grundlæggende færdigheder, så du kan føle dig tryg ved at lave parterapi.
Vi vil fokusere på:
- Tilknytning og følelsesmæssig tryghed i relationer
- Hvordan manglende tryg kontakt i parrelationen er den væsentligste årsag til konflikter
- Negative samspilsmønstre
- Primære og sekundære følelser
- De centrale faser og interventioner i EFT parterapi
- Den terapeutiske alliance og terapeutens følelsesmæssige nærvær i mødet med par
- Hvordan EFT som metode ikke kun hjælper par ind i en tryggere relation til hinanden, men også er en udviklingsvej for terapeuten
Du vil i løbet af dagene få en forståelse for, hvordan et EFT-parterapeutisk forløb typisk udfolder sig fra etablering af alliance, henover emotionelt procesarbejde til konsolidering af nye samspilsmønstre.
Workshoppen vil bestå af:
- Korte teoretiske og metodiske oplæg
- Øvelser og refleksioner
- Demonstration af parterapeutiske samtaler
Du kan læse mere på dkceft.dk om mulighederne for videreuddannelse i EFT. Godkendelse til specialistuddannelse: Kurset forventes at kunne godkendes under det Tværgående Modul til Specialistuddannelsen i Psykoterapi, Voksenområdet.
Praktisk:
Sted: “Psykologerne Indre By”, Peder Hvitfeldts Stræde 4, 3. sal, 1173 Kbh K.
Tidspunkt:
D. 5.11 kl. 10.00-17.00
D. 6.11 2026 kl 9.00-16.00.
Pris: 4000 kr. plus moms.
Forplejning: Kaffe, the, frugt og sødt er inkluderet i prisen. Frokost er for egen regning. Der er mange muligheder i nærheden af kursusstedet. Medbragt mad kan opbevares i køleskab.
Tilmelding og øvrige spørgsmål: Der vil være plads til max 25 deltagere på kurset og tilmelding er efter først til mølle princippet. Skriv til Line Brøgger Mikkelsen på linebroeggermikkelsen@protonmail.com
Afbudsregler: Du kan melde afbud og få fuld refusion af kursusafgiften frem til 14 dage efter tilmelding til kurset. Herefter er tilmeldingen bindende og der kan ikke tilbydes refusion ved afbud eller udeblivelse fra kurset.
Om underviserne:
Line Brøgger Mikkelsen
Jeg er autoriseret psykolog, certificeret EFT terapeut og supervisor i parterapi og individuel terapi ved ICEEFT. Jeg har privat praksis i København, hvor jeg ser individer, par og familier. Derudover superviserer og underviser jeg i emotionsfokuseret parterapi. www.linebrøggermikkelsen.dk
Anne Vonger Kaas
Jeg er autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi og i klinisk børnepsykologi, certificeret EFT terapeut og supervisor i parterapi, individuel terapi og familieterapi ved ICEEFT.
Jeg har privat praksis i København, hvor jeg har terapier med par, familier og individer. Derudover superviserer og underviser jeg i emotionsfokuseret terapi. www.annevongerkaas.dk
Download kursusbeskrivelsen som pdf her.