Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Fordybelsesdage: EFCT og seksuelle udfordringer hos par

21/01/2027 - 10.00, 16.00 CET

Fordybelsesdage: EFCT og seksuelle udfordringer hos par Seksuelle udfordringer, som forskelle i lyst, problemer med nydelse, orgasme eller rejsning, hænger ofte sammen eller forstærkes af manglende følelsesmæssig tryghed i relationen. Når par opbygger en tryggere følelsesmæssig forbindelse med hinanden, oplever nogle, at de seksuelle problemer mindskes. Det er dog ikke altid tilfældet, og mange par har brug for fokuseret hjælp og støtte til at finde hinanden seksuelt. På fordybelsesdagene er fokus på jeres egne cases og de udfordringer, I møder i praksis. Vi tager udgangspunkt i cases fra fire deltagere og perspektiverer efter hver case til lignende problemstillinger og generelle temaer. Vi tilbyder supervision til dig, der arbejder med parterapi, har kendskab til EFCT og har interesse for det parterapeutiske arbejde med seksualitet og seksuelle udfordringer. Der er plads til max 10 deltagere pr. fordybelsesdag.

Praktisk

Sted: Psykologerne Indre By, Peder Hvitfeldts Stræde 4, 3. sal, 1173 København K

Tid: 29.10.26 og 21.1.27 kl. 10–16 (inkl. 1 times frokostpause) Du kan tilmelde dig én eller begge dage.

Pris: 1 dag: 2.500 kr. 2 dage: 4.000 kr. (ved samlet tilmelding og betaling)

Forplejning: Kaffe, te, frugt og lidt sødt er inkluderet. Frokost er for egen regning – der er mange muligheder i området, og medbragt mad kan opbevares i køleskab.

Tilmelding og spørgsmål: Kontakt Line Brøgger Mikkelsen på linebroeggermikkelsen@protonmail.com

Afbud: Fuld refusion ved afbud op til 14 dage efter tilmelding. Herefter er tilmeldingen bindende, og der gives ikke refusion ved afbud eller udeblivelse.

Om os

Michelle Miller: Jeg er psykolog & sexolog. Jeg har privat praksis og arbejder med individer og par, som overvejende kommer med seksuelle problemstillinger. www.millersterapi.dk

Line Brøgger Mikkelsen: Autoriseret psykolog, certificeret i EFCT og ICEFT-godkendt supervisor. Har privat praksis og arbejder med individer, par og familier samt supervision og undervisning i emotionsfokuseret terapi. www.linebrøggermikkelsen.dk

Detaljer