Gratis parterapi med en af danmarks dygtigste parterapeuter

Er du nysgerrig på, hvad du gennem parterapi kan blive klogere på om dig selv, din partnerog jeres udfordringer?

Podcast-platformen Podimo og psykolog Jette Simon søger par til en ny podcast om parforhold, kærlighed, kommunikation, utroskab, sex, intimitet og meget mere.

Jette Simon er psykolog og har mere end 35 års erfaring i at arbejde med par over det meste af verden. Hun er direktør i Washington DC Training Institute for Integrative Couples Therapy og Adjunct Professor.

I podcasten vil Jette Simon gennem såkaldt emotionsfokuseret parterapi hjælpe par i krise gennem nogle af de mange udfordringer, som kærligheden og parforholdet kan bære med sig.

Er du og din partner interesseret? Så skriv en mail til silke@podimo.com og sæt et par ord på, hvilke udfordringer, I som par godt kunne tænke jer at få hjælp til. Medsend gerne et telefonnummer, så vi kan tage en indledende snak og forventningsafstemning inden optagelserne.

Læs som pdf-fil her: ParTerapi_PDF

Udgivet i Uncategorised.