Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Ny workshop med besøg af Jette Simon – v/Mikkel Hørby

28 september - 10.00, 29 september - 16.00 CEST

Den anerkendte danske parterapeut Jette Simon vil over to dage arbejde live med 6 par, som hun ikke tidligere har mødt. Deltag og få indsigt i EFT metodens transformerende effekt.

I april holder vi en ny workshop i vores regi Parterapi Live, hvor den anerkendte parterapeut Jette Simon over to dage vil arbejde live med 6 par, som hun ikke tidligere har mødt. Jette har flere gange afholdt workshoppen i New York, men også i Danmark, og hun har her inspireret hundredvis af psykologer og terapeuter i deres arbejde med emotionsfokuseret terapi.

 

Sidst du kunne se Jette Simon arbejde var på DR i TV-programmet Vi kæmper for at overleve, hvor hun havde par i terapi. Hun har igennem de sidste 20 år arbejdet tæt sammen med Sue Johnson, som gennem årtier har været med til at udvikle EFT. Som EFT trainer har hun rejst rundt i verden for at undervise og træne tusindvis af terapeuter og psykologer i EFT-metoden. Vi er derfor begejstrerede over, at Jette vil gentage workshoppen sammen med os. Du skal deltage, hvis du ønsker inspiration eller indsigt i EFT metodens transformerende effekt.

 

Vi er ret ens, når det kommer til kærligheden, fordi vi alle kender til at miste kontakten til hinanden, når negative mønstre tager over. Ifølge Jette har par dybest set kun ét problem: tabet af kontakt. På workshoppen vil du se, hvordan Jette igennem den emotionsfokuserede parterapi støtter parrene i at træde ud af det negative mønster, hvor den ene part ofte vil være opsøgende, bebrejdende og kritiserende, og den anden vil trække sig og forstene i tavshed. Det er dybt inspirerende at bevidne den forandring, parrene undergår. Typiske tegn på forandring er, at parrene bliver roligere, de lytter til hinanden, forstår hinanden og nogle vover ligefrem at fortælle, hvor stor betydning den anden har. Det er både rørende og livsbekræftende at være vidne til.

 

Workshoppen henvender sig til dig, der savner inspiration i dit terapeutiske arbejde med par, eller til dig, der ønsker at uddanne dig til emotionsfokuseret parterapeut og gerne vil se, hvad denne metode kan. Du vil få en unik mulighed for at se, hvordan EFT-metoden udfoldes på en fleksibel, sikker og kreativ måde. Du vil efter hver terapi kunne lytte til Jettes refleksioner over det terapeutiske arbejde og få mulighed for at stille spørgsmål til processen og til de enkelte trin i terapien. Du vil også møde andre med interesse for EFT og skabe nye kontakter.

 

Jettes arbejde med parrene bliver optaget og brugt til undervisning af terapeuter og psykologer, så der vil være en chance for, at du som kursist kommer med på optagelserne. Hvis du ikke ønsker det, kan du sende os en mail, så vil vi placere dig uden om kameraets bane. Du kan skrive til info@skauhoerby.dk.

 

Dato og tid:  d.28. og 29. september – begge dage fra kl. 10-16.

Adresse: Kosmopol, Fiolstræde 44, 2. sal, 1171 København

Pris: 4.000 kr. + moms, inkl. kaffe, the og vand.

Tilmelding: Køb din billet via dette link. Din billet gælder for begge dage

https://skauhoerby.dk/parterapi-live-med-jette-simon/

Detaljer

Start:
28 september - 10.00 CEST
Slut:
29 september - 16.00 CEST
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Mikkel Hørby
E-mail
Mikkel@mikkelhoerby.dk
Se Arrangør hjemmeside

Tak for din tilmeldning. Du vil nu modtage vores korte nyheder.