Indlæser kort...

Dato
Date(s) - 06/06/2018

Lokation
Roskildevej 46


Har du lyst til at fordybe dig i EFT’en og ”nørde” med interventioner, terapeutisk empatisk nærvær, emotionel fordybelse, omformulering af ting i tilknytningssprog, fordybelse af emotioner, sporing af cyklus etc.?

I en travl hverdag har vi sjældent tid og mulighed for at stoppe op og virkelig reflektere over og udfordre den måde vi arbejder på, og det er endnu sjældnere, at vi har et forum hvor vi kan afprøve og fordybe de interventioner, vi arbejder med. Jeg kan selv, efter 6 års arbejde med EFT-modellen og rigtig mange par, mærke et stigende behov for at kunne gå tilbage og eksperimentere i et trygt rum.

Derfor starter jeg nu disse workshops, som jeg har givet overskriften ”EFT-lab”, fordi intentionen er, at vi sammen skal skabe et rum, hvor i kan dissekere, destillere, eksperimentere med EFT-modellen og dens interventioner. EFT-lab kan indeholde elementer af supervision, men er ikke det samme som gruppesupervision. EFT-lab er ved hvert møde en fordybelse i nogle enkelte aspekter, en fordybelse som både er kognitiv, men i lige så høj grad skal være oplevelsesorienteret hvor udforskningen gennem rollespil – frie og iscenesatte, bliver et vigtigt redskab i forløbet, så vi får lejlighed til at eksperimentere med forskellige måder at arbejde på.

Et gennemgående tema bliver træning af det terapeutiske empatiske nærvær – med sig selv og med den anden, da dette element gennemsyrer alt andet vi laver i EFT’en.

Samtidig er det mit ønske, at gruppen også bliver en støtte til alle gruppens medlemmer i forhold til de periode med afmagt, udbrændthed, utilstrækkelighed, som vi alle kan komme i berøring med i dette arbejde.

Forudsætning for deltagelse er, at du er psykolog eller psykoterapeut og har været gennem Externship træningen, at du er dedikeret i dit arbejde med EFT-modellen og at du aktivt arbejder med par i din praksis.

 

Tema første gang:

Ud over etablering af gruppen vil temaet første gang være at fordybe os i  den empatisk spejling og hvordan vi kan udbygge denne, så det ikke bare bliver en gentagelse af ord, men også en dybere spejling af en emotionel proces, så spejlingen med Rogers ord bliver en åbenbaring for klienten snarere end blot en gentagelse.

 

Praktiske forhold

Prisen er for DKCEFT-medlemmer kr. 4.000,- + moms pr. år (4 workshops fordelt over året) og for ikke-DKCEFT medlemmer er prisen kr. 4.200 + moms.

Facilitator (og aktiv deltager) er Steen Rassing, ICEEFT certificeret parterapeut og –supervisor.

Vi mødes 4 gange om året i København.

Første gang 6. juni kl. 10-16.30.

Datoerne for de øvrige 3 mødet i 2018 fastlægge i fællesskab ved første møde.

Vil du sikre dig en plads i gruppen må du tilmelde dig via mail til sr@steenrassing.dk senest 3. juni 2018

Gruppen er, når den er etableret, en lukket gruppe, med minimum 5 og maksimalt 9 deltagere.