Indlæser kort...

Dato
Date(s) - 08/10/2018 - 09/10/2018

Lokation
Johan Semps gade


Det er komplekst at lære sig nye terapeutiske metoder. Når vi begynder at tilegne os emotionsfokuseret parterapi, bliver vi meget optagede af at forstå modellen som helhed, had forskellen er mellem fase 1 og fase 2, og hvad man gør på de enkelte trin i terapien. Efterhånden som vi udvikler os som terapeuter, støder vi på en anden udfordring: Vores egne reaktioner spænder ben for os, og ind i mellem tænker vi efter en session: “Hvorfor gjorde jeg ikke….?”

Vi kan alle havne i situationer, hvor konflikten i rummet eskalerer så meget, at vi bliver helt handlingslammede. Nogen af os har oplevet at blive trigget af den tilbagetrukne partners tavshed og manglende kontakt til følelser, og er havnet i rollen som den “pågående terapeut”. Andre af os har stiftet bekendtskab med, hvordan det er at havne i rollen som den mere undvigende, når man pludselig synes at det bliver farligt, når den opsøgende part giver los for sine følelser. I stedet for at følge og være med de emotioner og følelser, der dukker op, ender man med at lægge låg på, bortforklare, analysere og pynte på tingene.

Disse dage handler om, hvordan du kan blive bedre til at håndtere din egen sårbarhed i det terapeutiske rum, og dels tage hånd om dig selv, dels benytte den som en ressource i terapien. Det handler også om at være det menneske du er, og at turde lade denne menneskelighed være tilstede i rummet.

 

Praktiske oplysninger:

Kurset afholdes 8-9.  Oktober 2018

Begge dage fra 10.00-16.00

 

Tilmelding:

Pris Dkr. 4.400,- som faktureres og betales ved tilmelding. Tilmeldingen er først gyldig, når fakturaen er betalt. (Har du deltaget på dette kursus tidligere, er det halv pris.)

Prisen er incl. materialer samt kaffe og te og excl. frokost.

 

Afbudsbetingelser: Ved framelding op til 1 måned før afholdelse, returneres kursusbeløbet minus et administrationsbidrag på kr. 500,- Ved framelding indenfor 1 måned før kurset, returneres kursusbeløbet ikke.

 

Tilmelding:

Tilmelding foregår via mail til Nicoline Hastrup Michaelsen: nicolinehastrupm@gmail.com

Har du spørgsmål til kursets indhold, er du velkommen til at kontakte Steen Rassing via sr@steenrassing.dk

 

Underviser

Instruktør: Jette Simon – kurset bliver afholdt på dansk.

Jette Simon er psykolog med mere end 30 års erfaring i at arbejde med par over hele verden, og er direktør i Washington DC Training Institute for Integrative Couples Therapy og Adjunct Professor. Jette afholder med udgangspunkt i sine baser i Washington og København kurser over det meste af verden. I sit arbejde udviser Jette et dybt engagement og stor kompetence i at støtte par, med at udvikle dybe relationer og nære relationer, og i at skabe en atmosfære som hvor tillid, håb og nye muligheder kan vokse ud af. Og som underviser og supervisor i EFT har Jette evnen til at skabe et trygt rum for læring og udvikling hvor teori og erfaring forenes. Jette Simon er certificeret af ICEEFT som EFT terapeut, EFT supervisor og EFT træner.