Bog på dansk om emotionsfokuseret parterapi

Så er den danske udgave af Lorrie Brubachers bog om emotionsfokuseret parterapi udkommet på dansk med titlen Emotionsfokuseret Parterapi trin for trin

Du kan f.eks. købe bogen via linket her (er du DKCEFT medlem, så husk din rabatkode)

Den emotionsfokuserede parterapi (EFT) med tilknytningsteorien som det styrende perspektiv på de smertefulde mønstre, par kan komme til at sidde fast i, har skabt et paradigmeskift indenfor det parterapeutiske felt.

Med denne bog får du, uanset hvilken terapeutisk metode eller model du arbejder med, et indblik i, hvordan du kan begynde at favne tilknytningsperspektivet i dit arbejde med par, og hvordan det at arbejde oplevelsesorienteret med de emotionelle processer i parrets dynamik kan skabe større tryghed i parforholdet. Du får et overblik over de mønstre, som par gentager igen og igen, og de bagvedliggende længsler og umødte behov, som er den emotionelle drivkraft i at fastholde dem. Du finder også vejledning i arbejdet med utroskab, vold eller afhængighed.

For dig, der er ved at lære EFT, er bogen en grundig introduktion til såvel modellens faser og trin som de interventioner, man anvender i den emotionsfokuserede parterapi. Samtidig giver den også et godt indblik i den personlige rejse, man er på som parterapeut.

Emotionsfokuseret parterapi, trin for trin. Nøglerne til forandring for kriseramte par er en grundbog, der gør EFT bredt tilgængelig for såvel erfarne som nye terapeuter ved at tilbyde praktiske værktøjer, oplevelsesnære caseeksempler og enkle trin for trin-vejledninger i, hvordan man kan arbejde med EFT, samt den seneste banebrydende forskning i tilknytningens betydning i parforhold.

Med sine mange års erfaring indenfor parterapi, som terapeut, supervisor, forsker og træner har Lorrie L. Brubacher med denne bog taget EFT-stafetten videre fra dens ophavskvinde, dr. Sue Johnson.

”Denne bog vil blive en uvurderlig ressource for både nye og erfarne EFT-terapeuter. Den viser, hvordan man udfører EFT, gennem mange specifikke eksempler på, hvordan man intervenerer på et givent tidspunkt i EFT-processen, og den bidrager med en overflod af ”EFT-sprog”. Hver fase og trin i EFT præsenteres på en praktisk og teoretisk enkel facon. Lorrie L. Brubachers fokus går et skridt længere end blot det, som terapeuten behøver at gøre, ved at støtte terapeuter med at få fat i, hvad oplevelsesorienteret terapi er, ved at give eksempler på, hvordan man fra øjeblik til øjeblik, engagerer klienter emotionelt, og hvordan man skaber emotionelt engagement mellem partnerne. Kapitel 9 giver en smuk syntese, hvor hun præsenterer en serie markører, der kan guide terapeutens arbejde med emotioner og bane vejen gennem hvert trin og hver fase i EFT.” – fra Sue Johnson og Alison Lee forord til bogen.

Udgivet i Uncategorised.